Tilbage til nutiden – i en fart uge 4

31/01 2019

Det er blevet hverdag på Lomborg, og uge 4 bød blandt andet på fodbold, håndbold, volley, løb og spring. Samt det løse.

Der er sagt og skrevet mange sande og filosofiske ting om det fantastiske ved hverdage. Det vil vi ikke bruge plads på at gengive her, men blot sige det, som det er: Hverdage er dem, der er flest af – og derfor skal hverdage være gode.

Det er hverdagene på Lomborg også. De er gode, de er fyldt med aktivitet, og de er ofte meget lange.

Uge 4 var et godt eksempel på, at selv om elever har en ”almindelig” skole- og fritidsdag med de aktiviteter, kammeraterne derhenne i det andet samfund også dyrker, så er der ofte fart på til langt ud på aftenen. Med fodbold, håndbold eller en volleyturnering. Eller med besøgsaften – det er jo også en slags ekstra-aktivitet.

Hverdagen meldte sig efter juleferie, skitur og nogle afspadseringsdage, men selv om fodbolddrengene var til 4-skolecup i indefodbold på Dejbjerglund, håndbolddrengene spillede i Nissum og hos TTH i Holstebro, og pigerne brugte noget af deres søndag til håndbold i Ringkøbing, så må vi også være ærlige og sige, at det ikke var sejrene, vi kom efter.

Men så lærte vi forhåbentligt noget af kampene.

Volleypiger og volleydrenge var også til 4-skolecup. Det var i Vedersø. Dejligt at komme ud at se nogle andre efterskoler. Her i det vestjyske er vi begavet med rigtigt mange af dem, og på mange punkter ligner vi hinanden.

Uge 4 bød også på en besøgsaften, hvor drengene besøgte pigernes gange og værelser, og så var der besøg fra fortiden, da cirka 100 tidligere elever kom til bingoaften arrangeret af vores elevforening. Hvis du er tidligere elev, så husk at blive meldt ind og støt arrangementerne. Det kan hurtigt blive festligt og indbringende.

Det var en dejlig aften med masser af numre. Dem stod vores lærer Søren Gahner for. Han er hverken uvant med at lave numre eller være opråber til bingo-banko.

Amish-folket i USA går næppe til banko, så en af 10. klasserne i engelsk har ikke haft den aktivitet i forløbet om Amish-folket. De har – som det rigtige folk – prøvet at ”leve” i undervisningen, som man gjorde for flere hundrede år siden. Derfor har computeren været klappet sammen, der har været undervisning i stearinlysets skær, og der er noteret i hånden.

I disse uger har vi haft fem yngre lærerstuderende fra seminarierne i Silkeborg, Nissum og Skive, og det er en skøn indsprøjtning at mærke, når det er praktikanterne, der står og underviser. De kan komme med nye vinkler på undervisningen, og i de seks uger, de er på skolen – inklusive skituren – når de heldigvis også at få et forhold til både elever og kolleger. Det var Laura og Nete, der har tilrettelagt temaet i engelsk.

Nete og Laura er ikke ”bare” lærerstuderende på Lomborg. De har selv været elever på skolen for syv-10 år siden, så nu er nogle af deres ”gamle” lærere pludseligt blevet midlertidige kolleger. En tredje praktikant, Michael, har også gået på skolen. Så de er jo bare kommet hjem.

Når de stopper ved udgangen af uge 6, ønsker vi dem god fornøjelse med deres videre studium. De fleste af de fem praktikanter er næsten færdige, mens Michael allerede nu har en drøm om at vende tilbage til Lomborg i sin næste praktik om nogle semestre.

Måske kender I nogle fremtidige efterskoleelever, der får Andreas, Kenneth, Nete, Laura og Michael at se og høre derude i Efterskoleland. God tur videre.

God tur kan vi også ønske til maratonholdet, der omsider er kommet i gang med fællestræningen i 2019. Året, hvor det hele kulminerer. Den har også stået på lang ”ferie”. Ferie i citationstegn, da nogle af løbene forhåbentlig har løbet i ferier og weekender, men skituren indbød ikke til meget løb. Det er trods alt i de københavnske gader og ikke i de østrigske snedriver, vi skal løbe. Og snestorm bliver det næppe 19. maj.

Der har været lidt frafald på holdet. Et par deltagere har prioriteret søskendes konfirmationer søndag den 19. maj. Det er lidt svært ikke at have forståelse for.

Andre har mistet lysten, og det er også prisværdigt at træffe et valg og turde sige stop. For det er lysten, der driver værket. Sådan er det, uanset om man går til matematik eller maraton. Så er forskellen så bare den ikke uvæsentlige, at matematik – trods alt – er vigtigere end maratonløb.

Og nogle vil gerne spare deres krop og kræfter til gymnastikken og opvisningerne, så de ikke risikerer at gå i stykker. Det er også fornuftigt. Vi hedder jo Lomborg GYMNASTIK- og idrætsefterskole. Endnu da. Ligger Lomborg Løbeskole ellers ikke meget godt i munden?

11 løberne var ude på 11 kolde kilometer. De var ude at ”springa”, hvis vi nu skal skrive det delvist på svensk.

42 (ikke maratonkilometer, men…) weekendelever var også ude – eller oppe. De havde nemlig springweekend, og det blev til mange, mange flere end 42 spring. Der blev sprunget morgen, middag og aften, og der blev både øvet de seriøse spring og foretaget højdespring i skæve kostumer.