KAN DU IKKE FÅ NOK AF GYMNASTIK?
Med gymnastik som linjefag får du en masse gymnastik oveni de obligatoriske op til 4 timers fællesgymnastik. Du kan selv vælge, om du vil fordybe dig i spring eller rytmisk gymnastik. Uanset hvad du vælger, vil du komme til at udforske din krop og blive imponeret over alt det, den kan! Du kan vælge gymnastik som linjefag uanset dit niveau. På Lomborg Gymnastik- & Idrætsefterskole har vi fællesgymnastik, og det betyder, at du gennem hele året får undervisning i gymnastik og hele tiden udvikler dig. Undervisningen foregår i vores topmoderne springcenter og spejlsal.