Vi henter og bringer i Struer og Holstebro

Efterskolen ligger centralt i Vestjylland, og vi tilbyder afhentning på banegårdene i Struer og Holstebro søndag aften og bringning samme sted fredag eftermiddag.

Efterskolen har sin egen bus, der vil blive benyttet som transportmiddel, og vi afholder i øvrigt alle udgifter.

Tilbuddet henvender sig til alle, uanset hvor du har hjemadresse. Formålet er at spare køretid for dine forældrene, som fremover kan nøjes med en tur til og fra Struer eller Holstebro. Desuden reducerer det din tid i offentlige transportmidler, som i parentes bemærket aldrig kører helt til Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole. For dig, der vil benytte tilbuddet, starter og slutter en efterskoleuge så at sige i gode kammeraters selskab i LGI-bussen til og fra Struer og Holstebro.

Fredag:
Afgang LGI 15.15 - Ankomst Struer 15.45 - Ankomst Holstebro 16.05

Søndag:
Afgang Struer 20.45 - Afgang Holstebro 21.05 - Ankomst LGI 21.35

På billedet kan du se, hvorfra man enten kan komme til Lomborg Gymnastik & Idrætsefterskole, Struer eller Holstebro på omtrent en time. Dette tilbud gør, at efterskolen - som ligger i det naturskønne Nordvestjylland - bliver en central efterskole i Jylland.