| |
Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole er en boglig efterskole med en god og faglig funderet undervisning, der varetages af en velkvalificeret medarbejderstab. Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve i alle fag efter 9. klasse samt prøven efter 10. klasse. Ud over de boglige fag lægger vi stor vægt på gymnastik og idræt.
Læs mere om obligatoriske fag, gymnastik og idræt under menupunktet "Undervisning".
Foruden de obligatoriske fag skal du vælge blandt vores fem linjer ; fodbold, håndbold, gymnastik, design og medie , som hver har fire timer om ugen. Endelig kan du vælge blandt en række øvrige valgfag.
Læs mere om linier og øvrige valgfag under menupunktet "Undervisning".
Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole råder over mange idrætslige faciliteter. Vi har egen hal, gymnastiksal, 800 kvadratmeter springcenter, motionsrum og boldbaner. Desuden har skolen mange veludstyrede værksteder og faglokaler til eksempelvis træ- og metalsløjd, madlavning, beklædningssyning og musik.
|